Gravidfotografering ved Lillesø i Ledøje en meget kold, men utrolig smuk januarformiddag.
Vi fik ikke sne, som ellers ville være så smukt, når nu man venter sig et vinterbarn, men dette lys, og frost på grenene kan også noget magisk.
Jeg synes altid, at det er så hyggeligt, når I tager jeres partner med til jeres gravidfotografering. Jeg sørger altid for at I får taget minder sammen og så tager jeg også billeder kun af dig og den gravide mave.
Venter du et vinterbarn?
Hvis du venter et vinterbarn og ønsker at vise hvornår på året du var højgravid og ventede din baby er en udendørsfotografering en rigtig fin måde at illustrere dette på.
I min studie er det altid godt vejr, men udendørs kan vejret altid variere meget. Det er også en del af charmen.
Hvad nu hvis det er dårligt vejr til min udendørsfotografering?
Som sagt er vejret meget ustadigt i vintermånederne. Jeg elsker at fotografere udendørs om vinteren, lyset og farverne er super smukke. Der er mulighed for en tidlig gylden time, frost, sne og gyldne farver. Men det kan også være rigtig dårlig vejr og det er en risiko, du skal være villig til at tage.
Når du booker din udendørsfotografering og har betalt bookingbeløbet vil du modtage en forberedelsesguide, som vil guide dig til valg af tøj, sko og hvad vi gør, hvis vejret er for dårligt til fotografering.
Der skal meget til før vi ombooker
Som udgangspunkt skal der meget til før vi ombooker din fotografering til en anden dag. Det er der et par årsager til:
- Du har booket din tid på gældende dag, da det er her du har fundet tiden til det. Måske skal din partner også med, og så er det sværere at finde en anden dag, der passer.
- Vi nærmer os din terminsdato og kan aldrig rigtig vide os sikre på hvordan baby bliver født.
- Der kan findes noget smukt i alt slags vejr og vejret vil også have en forstærkende effekt på dine minder.
Derfor ser følger jeg altid vejret nøje optil vores fotografering. Hvis det stormer, sner for meget eller styrter ned, finder vi en anden dag tæt på din valgte fotografering.
Jeg vil altid komme med min professionelle vurdering om der kan skabes smukke og mindeværdige billeder i det gældende vejr.
Naturlige billeder og minder
Jeg arbejder altid med det vi får stille til rådighed ved en udendørsfotografering. Enten vælger du en lokation i min by Ledøje (2765 Smørum), hvor jeg også har studie, eller du vælger en lokation i dit nærområde.
Udendørsfotografering vil for mange føles mere naturlig, da vi ofte “bare” går en tur, tager billeder, griner og snakker.
Hvis du og eventuelt din partner vælger en udendørsfotografering, så har I mulighed for minder, hvor I er jer selv og I kan fokusere på jeres kærlighed til hinanden, jeres kommende barn og på at skabe nogle fine minder.