fbpx

Stemningsfoto

Handelsbetingelser

Booking

Du booker din fotografering via mit online bookingsystem: https://stemningsfoto.onlinebooq.dk/ , ved at kontakte mig, via email: booking@stemningsfoto.dk,  eller instagram / facebook @stemningsfoto.

Mit studie ligger i Ledøje: Ledøje Søndre Gade 5, 2765 Smørum

Du kan også booke en hjemmefotografering, fotografering på udendørs lokation eller et event fx bryllup. Jeg kører primært på Sjælland, men det er også muligt at booke mig til opgaver andre steder i landet, samt i udlandet. Når vi har fundet en dato og tidspunkt, modtager du en faktura på bookinggebyr via mail. Din fotografering er først gældende, når dette bookinggebyr er betalt, derfor skal den også (med mindre andet er anført på din faktura eller aftalt på forhånd) betales indenfor 48 timer.

Betaling af bookinggebyr

Når du modtager din faktura på bookinggebyret, skal du være opmærksom på, at den skal betales førend at aftalen er gældende. Betaling skal ske indenfor 48 timer, via bankoverførsel, MobilePay via fakturaen eller overførsel på MobilePay nr. 181150. Husk altid at anfør faktura nr.

Dit bookinggebyr udgør timeprisen for fotograferingen i studiet eller ved hjemme/udendørsfotografering.

Bookinggebyret kan ikke refunderes.

Der er ikke billedfiler inkluderet i prisen for fotograferingen.

Bookinggebyr vil altid være prisen svarende til booket fotograferingstimer. Fx studie 850kr eller udendørsfotografering 950kr. + eventuelle kørselsomkostninger.

Depositum ved bryllup, konfirmation, barnedåb eller anden fest vil altid være 25% af valgte pakke dog minimum 2000kr. + eventuelle kørselsomkostninger. Resterende beløb betales senest på dagen for fotograferingen. Læs mere om bettingelser for booking af bryllupsfotografering nederst på siden.

Aflysning

Se betingelser for minishoot og konkurrencevindere nederst.

Aflysning eller ændring af din fotografering skal ske senest 8 dage inden din bookede fotografering for at kunne rykke din tid til en anden dag uden at skulle betale et nyt bookinggebyr.

Ved aflysning fra fotografens side, tilbagebetales bookinggebyret, medmindre du vælger at flytte tiden med det samme.

Ved manglende betaling udsendes der en påmindelse. Hvis denne ignoreres pålægges beløbet 200 kr. i rykkergebyr.

Særligt ved aflysning af event eller bryllup: Aflyser kunden aftalen indenfor 2 måneder fra arrangementets dato, afregnes 50% af det samlede beløb. Aflyser kunden indenfor en måned fra arrangementets dato, afregnes det fulde beløb.

Gavekort

Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter og skal indløses indenfor den gældende periode anført på gavekortet.

Levering af billeder

StemningsFoto går op i kvaliteten af sit arbejde og derfor leveres ingen rå/uredigerede eller “soft copies”. Kun fuldt redigerede billeder leveres som et færdigt personligt fremstillet produkt.

Studie: Udvalgte og købte billeder fra studiefotografering leveres efter 2 – 3 uger fra fotograferingsdatoen. Der kan være længere ventetid i travle perioeder, men så bliver du gjort opmærksom på dette ved din fotografering.

Billederne du køber i studiet bliver fuldt redigeret = Farvekorrigeret og hudretourchering. Ønskes yderligere redigering vil der i nogle tilfælde være mulighed for tilkøb af ekstra retourchering. Læs mere under Redigering.

Du modtager dine billeder i et online galleri, hvorfra du kan downloade dine billeder. Sørg altid for at lave backup af dine billeder.

Udendørs/hjemme: Dine billeder er klar til udvælgelse via personligt online galleri ca. 1 uge efter fotograferingen. I travle perioder har jeg op til 3 ugers leveringstid på online gallerier. Du vil blive oplyst om ventetiden på galleriet efter fotograferingen.

Du har en uge til at udvælge dine billeder.

Billederne i galleriet er let redigeret, når du ser dem. Billederne kræver muligvis yderligere redigering efter udvælgelsen. Dette vil være oplyst i info POP-UP’en, når du åbner dit galleri. Efter du har betalt for udvalgte billeder kan der gå op til 7 arbejdsdage før du modtager dine billeder til download.
Har du bestilt printløsninger skal du regne med yderligere 14 dages leveringstid efter du har modtaget dine digitale billeder.

Der leveres ingen billeder (hverken digitalt eller som print) førend at betaling er modtaget.

Det er ikke tilladt at bruge/videresende billeder med vandmærke over. Overskrides dette, vil billederne blive faktureret i fuld pris jf min hjemmeside.

Forsendelse/levering af fremkaldte billeder 

Fremkaldte billeder bliver som udgangspunkt leveret med personlig levering.

“Printruten” kører én gang hver 14. dag og medbringer alle print, der er klar til levering.

Der er mulighed for at dine printprodukter bliver lagt et tørt sted, hvis ikke du er hjemme. DETTE ER PÅ EGET ANSVAR. Du bliver oplyst om hvornår dine print bliver leveret og derfra kan du fortælle om leveringsstedet.

Passer ruten ikke i dine planer, er du altid velkommen til selv at afhente dine print i mit studie i Ledøje.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt.

Fortrydelsesretten for digitale billeder frafalder, så snart disse er udvalgt og betalt eller redigeringsprocessen er gået i gang. Redigeringsprocessen påbegyndes allerede efter fotograferingen.

For print og andre produkter frafalder fortrydelsesretten så snart disse er sendt til bestilling.

Er man ikke tilfreds med resultatet efter ens fotografering, er det derfor vigtigt, at man giver udtryk for dette inden udvælgelsen er afsluttet.
Gennemføres udvælgelsen og der sendes en faktura på udvalgte billeder, er købet bindende. Billederne bliver fremstillet individuelt til dig og kan ikke sælges til anden part, hvorfor varen ikke kan refunderes.

Ophavsret

Under selve fotograferingen er det tilladt at tage “bagom” billeder og video, hvis du har fået tilladelse af fotografen. Gives der tilladelse, må materialet deles på sociale medier mv såfremt @stemningsfoto bliver tagget.

Det er ikke tilladt selv at tage billeder i mit studie, som kan erstatte mit arbejde. 

Dvs. det skal fremgå tydeligt, at det er “bagom/behind the scenes”.

Kopiering og brug af billeder fra StemningsFoto

Det er i følge lov om ophavsret ikke tilladt at bruge eller kopierer billeder fra min hjemmeside eller tilhørende Instagram/Facebook og bruge til privat brug, egne sociale medier, herunder hjemmeside, Facebook eller Instagram uden skriftlig aftale med Fotograf Maja Rohde Sværke. Sker dette alligevel, vil der uden yderligere varsel blive fremsendt en regning svarende til gældende takster jf. Journalistforbundet (pt. kr. 850) + 100% godtgørelse. Det samme gælder brug af billeder med vandmærke.
Det vil også sige, at billeder fra modtaget online galleri ikke må kopieres og bruges inden billederne er udvalgt, købt og betalt.

Uredigerede billeder fra studiet er ikke tilladt at kopiere eller dele.

Brug af købte billeder på de sociale medier

Du må gerne benytte dine købte billeder på de sociale medier, herunder privat Facebook og Instagram. Jeg skal som fotograf @stemningsfoto nævnes/tagges ved deling både i almindelige opslag og stories. Det gælder også, hvis det er andre end dig selv, der deler billederne (kæreste, mor, bedsteforældre mv).
Det er ikke tilladt at bruge billederne i egen markedsføring eller erhvervsmæssigt uden skriftlig tilladelse. Kun ved private formål, kan billederne bruges. Ønskes brug til andet end privat brug, skal der skriftlig tilladelse til fra fotografen. Der kan muligvis blive pålagt et gebyr for yderligere brug.

Billederne må ikke bruges til videresalg eller brug i konkurrencer eller lign.

Det kan være fristende at lægge et filter over billederne, ændre farver eller på anden vis manipulere billeder, men dette er ikke tilladt.
Det ændrer nemlig det udtryk, jeg har givet billederne og min “signatur”. Ønsker du en anden form for redigering, er du velkommen til at kontakte mig.

Brug af billeder på StemningsFoto, hjemmeside og tilknyttede sociale medier

Jeg har som fotograf altid ophavsretten over billederne, og derfor også egenret til at bestemme hvilke billeder jeg ønsker at benytte i markedsføringsøjemed.

♦ Særlige betingelser ♦

Konkurrencebettingelser

Afbud: Melder du afbud en uge inden din fotografering, er det muligt at rykke din fotografering til en anden dag såfremt det er indenfor den gældende konkurrences “levetid”. Skriv til fotografen, hvis du ikke kan ombooke til en tid i denne periode.
Melder du afbud mellem 6-3 dage før fotograferingen fremsendes en faktura på 50% af fotograferingens pris. Har du vundet en fotografering i studie vil dette beløb altså være 425kr.
Afbud senere end 3 dage og hvis du udebliver for fotograferingen, vil der fremsendes en faktura på fuldt beløb.
Ved manglende betaling udsendes der en påmindelse. Hvis denne ignoreres pålægges beløbet 200 kr. i rykkergebyr.

Det er vigtigt for mig at understrege, at min tid er kostbar. Jeg er en lille virksomhed og mine fotograferingstider er begrænsede.
Jeg elsker at finde vindere til mine konkurrencer. Tilgengæld forventer jeg, at du respekterer min tid og melder afbud i god tid, så jeg kan finde en anden, der kan booke den 🙂

Ophavsret: Det er mig som fotograf, der har fuld ophavsret til billederne. Dvs at jeg må tilføje billeder jeg tager til min portefølje, mine sociale medier samt markedsførringsmateriale.

Jeg deler ikke noget, du ikke er glad for! Har du det stramt med et billede eller ønsker du ikke at jeg deler de billeder vi tager uden under fx, er det helt fair. Jeg deler i øvrigt ikke billeder, hvor man kan se brystvorter mv.

Din deling af billeder på sociale medier: Jeg skal som fotograf altid tagges på de billeder du lægger op på sociale medier (også i stories). Det gælder også, hvis der er andre end dig selv, der deler billederne på deres profiler.

Minishoot

Ved reservation af minishoot betales 950kr. som bekræftelse for booking. Det er prisen for fotografering + 3 digitale billeder, som følger med. FØRST når pengene er modtaget på min konto, er tiden din. Du har 2 hverdaage til at overføre pengene fra fakturaen er modtaget. Bliver den ikke betalt i tide, kan din ønskede tid gå videre til den næste på listen.

Der er begrænsede dage og tider, og der vil derfor være rift om at booke sig på.

Din booking gælder til aftalte dag og tid.

Hvis vejret bliver dårligt: Du får besked fra fotografen, hvis vejret er så dårligt, at shootet ikke kan gennemføres. Som udgangspunkt vil fotograferingen fortsat blive afholdt, selvom det regner eler blæser. Så tager vi blot paraplyer og passende tøj på.

Hvis shootet skulle blive rykket, får du besked om ny dag for fotografering hurtigst muligt.
Passer denne dag ikke i kalenderen vil der være mulighed for at du kan komme på én af mine andre dage for minishoot.

Aflysning og sygdom: Aflysning skal ske senest 14 dage før minishootdagen for at kunne få hele dit betalte beløb retur. Minishoots er en form for event og derfor kan det være svært at finde en ny til at tage din plads på kort varsel.
Bliver du / dine børn syge og kan ikke deltage på minishootdagen kan du videregive din plads til et andet familiemedlem eller ven/veninde. Lykkes dette ikke, vil du have mulighed for at komme på én af mine andre minishootsdage.
Passer de andre dage ikke, har du mulighed for at betale 200kr. ekstra for at få en helt anden dag (både hverdag og weekend).

Billeder fra dagen, baehind the scenes og redigeringsproces kan blive brugt i min portefølje, på sociale medier og til markedsførring (digitalt og trykt). Ønskes dette ikke, skal du gøre fotografen opmærksom på dette.

Bryllup

  • Væsentlige ændringer i dagens program skal meddeles fotografen i rimelig tid inden brylluppet, dvs. starttidspunkter, adresser, og lign. Fotografen kan ikke, ved manglende informering, holdes til ansvar for evt forsinkelser eller udeblivelser.
  • Fotografen er ikke ansvarlig for manglende dækning af dele af brylluppet, i tilfælde af begivenheder der er uden for fotografens kontrol. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, forkerte angivelser af adresser, forsinkelser forvoldt af parret eller parrets gæster, vejret, restriktioner på lokationer, trafikale forhold, afspærringer, uheld og tyveri.

  • Fotografen kan ikke gøres ansvarlig for baggrunde og lysforhold i fx kirke, der forringer kvaliteten af det bestilte arbejde eller umuliggør opgaven.

  • Fotografen kan ikke stilles til ansvar for ikke at have fotograferet dele af brylluppet, herunder enkeltpersoner eller genstande.

  • Det er, medmindre andet er tydeligt skriftligt aftalt, parrets ansvar at indsamle tilladelser til at fotografere på de ønskede steder hvis sådanne kræves. Bemærk at mange offentlige bygninger, fx banegårde, metrostationer, indkøbscentre og lign. har forbud mod fotografering, medmindre der er fremsendt en skriftlig tilladelse.
  • Alle billeder taget af fotografen er beskyttet af ophavsretloven. Det betyder at fotografen har alle rettighederne til billederne og de må ikke kopieres, printes, ændres eller videresælges uden fotografens skriftlige tilladelse.
    Modtager parret et link med billeder, giver det begrænset brugsret over billederne, hvilket betyder at parret frit må printe billederne, og dele de redigerede billeder på sociale medier og deres egen hjemmeside, blogs osv.
    Det er ikke tilladt at videresælge eller benytte redigerede billeder i kommercielle sammenhænge uden skriftlig tilladelse fra fotografen. Det er ikke tilladt at ændre på de redigerede billeder uden fotografens tilladelse.

  • Det er ikke tilladt at videresende materiale til leverandører (hotel, festlokale, skrædder mv). Ønsker leverandørene at få tilsendt materiale (billeder), kan de kontakte fotografen direkte. Kunden må gerne udlevere kontaktinformationer til fotografen. 
  • I tilfælde af at alle de digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt, af årsager udenfor fotografens kontrol, inklusiv, men ikke begrænset til harddiskfejl, kamerafejl og lign. vil hele beløbet blive tilbagebetalt. I tilfælde af at en del af billederne går tabt, vil der blive udregnet et procentvist tab, og denne andel vil i disse tilfælde blive trukket fra den oprindelige pris.
  • Redigeringen af billederne og det overordnede look vil i sidste ende altid være fotografens beslutning. 

  • Ved datoreservation betales 25% af det samlede tilbud – dog minimum 2500kr.
    Ved betaling af reservationsgebyr, accepteres fotografens  handelsbetingelser.
    Når reservationsgebyret er betalt er fotografen formelt booket. Efter aftalen er indgået, er denne datoreservationsgebyr ikke længere refunderbar.
  • I tilfælde af at kunden aflyser med fotografen, gælder følgende: Aflyser kunden aftalen indenfor 2 måneder fra arrangementets dato, afregnes optil 50% af det samlede beløb, hvoraf de 25% allerede er betalt ved datoreservation.
    Aflyser kunden indenfor en måned fra arrangementets dato, afregnes det fulde beløb.

    Kontaktinfo

    Mail: kontakt@stemningsfoto.dk
    Telefon nr.: 61653178
    Instagram: @stemningsfoto
    Facebook: @stemningsfoto

    Maja Rohde Sværke
    Bakkegårdsvej 415B, 3050 Humlebæk
    CVR: 40664521